Forside
Introduktion
Honning
Chokolade
Produkter
Kurser
Foredrag
Salg
Links

Hyldehuset
Toftemosevej 41
3100 Hornbæk
Tel 49 70 30 71
send mail

Produkter

 

Honning og chokolade er basisprodukterne fra Hyldehuset

 

Honning

Honning sælges i glas med 225 g , 450 g og sampak med 4 x 125g. Endelig er der en helt ny variant med de fire typer, nemlig 4 x 30g. Vejer ikke så meget, hvis man skal have en gave med i et fly til udlandet.

De fire typer er:

  • Majhonning - den lyse med nektar fra blomsterne af agerkål, agersennep, blomme, kirsebær, æble, pære, naur, pil, raps, mælkebøtte, robinje, ribs, stikkelsbær, solbær, slåen og hestekastanje 

  • Junihonning - den mørkgule med nektar fra blomster af hvidkløver, gul sennep, cotorneaster, hindbær, tjørn, isop, syltekirsebær, kornblomst, liguster, trøstetræ, tyttebær, boghvede og rødkløver.

  • Julihonning - den lysebrune med nektar fra blomsterne af brombær, asparges, dueurt, gederams, hjertespand, katost, tidsel, lind, lucerne, merian, mynte, stenkløver, timian og isop

  • Augusthonning - den brune med nektar fra blomsterne af lavendel, lyng, honningurt, isop, ægte kastanje, kattehale, merian, timian, vinterraps, serradel, solbrud, solsikke, stenkløver og brombær.

Sampakken er en gaveindpakning og indeholder glas på hver 125 g af de fire typer honning.

Fra bierne kommer også propolis og pollen, og fra de omsmeltede vokstavler fremstilles vokslys i mange faconer.

 

Chokolade

Chokoladen sælges i standardpakninger med 80 g, 140 g eller 200 g. Specialpakninger efter ordre.

De mørke chokolader er støbt med mørk chokolade fra Berry Callebaut i Belgien, og de hvide chokolader er støbt med hvid chokolade ligeledes fra  Berry Callebaut i Belgien.

Fyldet er trøffelfyld på basis af mørk, hvid eller flødechokolade og med forskellige smagsvarianter, bl.a.

  • Hvid trøffel med stjerneanis

  • Hvid trøffel med safran

  • Hvid trøffel med kardemomme

  • Hvid trøffel med mocca

  • Hvid trøffel med citron

  • Hvid trøffel med ingefær

  • Mørk trøffel med orange

  • Mørk trøffel med ristet kokos

  • Mørk trøffel med mocca

  • Mørk trøffel med lynghonning

  • Hvid trøffel med kanel

  • Hvid trøffel med chili 

  • Hvid trøffel med valnød

 

Nødder og chokolade er en dejlig kombination og Hyldehuset fremstiller

  • Valnødder overtrukket med mørk chokolade

  • Mandler overtrukket med mørk chokolade

  • Hasselnødder overtrukket med flødechokolade

Til jul fremstilles julegrise, og til påske fremstilles påskeæg med

  • Marcipan lavet af mandler

  • Marcipan lavet af valnødder (Valcipan)

  • Marcipan lavet af ristede hasselnødder (Halcipan)